Sådan vælger du det bedste hundefoder til din hund

Gennem livet har vi mennesker forskellige behov når det kommer til mad og næring. Det samme gør sig gældende for menneskets bedste ven, hunden. Har du haft en hund i mange år, har du garanteret også bemærket, at dens spisevaner og behov ændre sig med alderen.

Der findes masser af forskellige slags hundefoder og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad du skal købe for at imødekomme din hunds behov. Hvis du fokusere på følgende tre ting, er du dog godt på vej.

 

Din hunds alder og race har stor betydning

Hvilken type hundefoder din hund skal have, afhænger af dens alder og race. De fleste ved nok, at små hunderacer generelt levere længere end store hunderacer. En 6 årig chihuahua har for eksempel ikke de samme behov som en 6 årig labrador.

Hundehvalpe har generelt godt af foder med et højt proteinindhold, som kan styrke deres voksende muskler.

Store hunderacer har ofte godt af foder, der hjælper med at holde deres led sunde og stærke. Store hunde har også lettere ved at spise foder i større stykker, hvorimod små hunde har lettere ved at spise foder i mindre stykker.

Alder og race har også betydning for hunden aktivitetsniveau. Er din hund meget aktiv, skal den naturligvis også have noget foder, der kan hjælpe den med at opretholder dette aktivitetsniveau. Hunden kan derfor have godt af næringstæt og kalorierig hundefoder. Er din hund til gengæld en rigtig sofakartoffel, skal du vælge noget foder, der ikke indeholder helt så mange kalorier.

 

Har din hund helbredsproblemer?

Nogle hunde udvikler helbredsproblemer fra de er helt små og andre med alderen. Der er også en række hunderacer der, grundet den måde de er avlet på, har nogle medfødte problemer. Alt dette kan i et vist omfang imødekommes gennem hundens kost.

Hvis du vil forsøge at afhjælpe din hunds helbredsproblemer med foder, er det en god idé at få en dyrelæge med på råd. De kan give en grundig og personlig vejledning specifikt omhandlende din hund og dens helbred. Ofte kan dyrelægen også anbefale nogle bestemte mærker af foder, som de i nogle tilfælde også forhandler i klinikken.

Undervægt og overvægt er også usundt for hunde og kan i det lange løb give helbredproblemer. Gennem kosten kan du hjælpe din hund med at opnå en normal og sund vægt. Er din hund overvægtig, skal du give den noget kalorielet foder. Er din hund derimod undervægtig, skal den enten have mere af sin nuværende foder eller skifte til en mere kalorieholding foder.

 

Foder skal passe til din hunds personlige smag

I sidste ende afhænger det også af din hunds personlige smag og det er kun dig, der kan tage dette i betragtning. Du ved, om din hund foretrækker foder med smag af kylling eller fisk, eller om den slet ikke vil spise tørfoder og derfor skal have blød hundemad. Det kan også være, at din hund er vant til at få rester efter aftensmaden, hvilket du naturligvis også skal tage hensyn til i dit valg af foder.

Det kan også være, at du har erfaring med, at din hund skal have kornfri hudefoder. Er det tilfældet, kan du overveje hundefoder fra f.eks. Jekas Hund og Kat.