Overgangen fra lommepenge til fast rådighedsbeløb kommer ofte samtidig med SU eller den første egen bolig, og mange unge har aldrig prøvet at holde styr på faste udgifter over en hel måned. For forældre og undervisere er det en oplagt anledning til at give et redskab med videre i livet. Denne artikel viser, hvordan man i fællesskab bygger et realistisk budget, hvilke udgifter der typisk overraskes, og hvordan man følger op uden at overtage styringen.

Kort om artiklen: Guide til forældre og undervisere om det første budget ved SU eller flytning hjemmefra, med en model i fire trin, et regneeksempel og en tabel over typiske udgiftstyper.

Hvorfor det første budget er svært at lave alene

De fleste unge har erfaring med lommepenge, hvor beløbet dækkede fritid og småting, mens de faste udgifter blev klaret af andre. Så snart SU eller egen indtægt skal dække husleje, forsikring og mad, mangler referencerammen. Reklamefri vejledning om privatøkonomi målrettet unge, som blandt andet findes hos Hverdagens Helte, peger på et gennemgående mønster: det er ikke de store, faste poster der vælter budgettet, men de variable udgifter, den unge ikke har lært at forudse, som transport, medicin og impulskøb.

Det er her, en voksen kan gøre den største forskel. Ikke ved at lægge budgettet for den unge, men ved at stille de spørgsmål, der får alle poster med, og ved at følge op efter et par måneder, når virkeligheden har vist sig at afvige fra planen.

SU-satsen som udgangspunkt for budgettet

For studerende på en videregående uddannelse, der bor for sig selv, er SU-satsen et konkret og opdateret tal at tage udgangspunkt i. Ifølge su.dk er satsen for udeboende på videregående uddannelser 7.426 kroner om måneden før skat i 2026. Det tal kan danne rammen for en samtale om, hvad der reelt skal dækkes, og hvor meget der er tilbage, når de faste poster er trukket fra.

For hjemmeboende og for unge på ungdomsuddannelser gælder andre satser, som fremgår af de tilsvarende oversigter hos su.dk. Pointen i samtalen er den samme uanset niveau: budgettet skal tage udgangspunkt i det beløb, der faktisk lander på kontoen, ikke i det, den unge tror der er til rådighed.

Et regnestykke, I kan lave sammen

Nedenstående er et opdigtet eksempel, ikke en facitliste, men en metode I kan genbruge med den unges egne tal indsat.

Sæt indtægten øverst, for eksempel SU eller løn. Træk derefter faste udgifter fra, én ad gangen: husleje og forbrug, forsikring, telefon og internet, transport. Det, der står tilbage, er rådighedsbeløbet til mad, tøj og opsparing.

Hvis en ung eksempelvis har 6.000 kroner om måneden til rådighed, og husleje samt forbrug tilsammen tager 3.500 kroner, forsikring 200 kroner og telefon 150 kroner, er der 2.150 kroner tilbage til mad, transport, fritid og en buffer til uforudsete udgifter. Metoden er det vigtige, ikke de konkrete tal i eksemplet.

Typiske udgiftstyper og hvor ofte de rammer

Tabellen giver et overblik over, hvilke udgiftstyper det er værd at have med i det første budget, og hvor ofte de typisk skal betales. Niveauerne er vejledende og vil variere med bosted og livsstil.

Sådan bygger I budgettet i fællesskab, trin for trin

1. List alle faste indtægter, herunder SU, løn og eventuelt tilskud, og noter datoen for udbetaling
2. Skriv alle faste udgifter op, én linje ad gangen, inklusive dem der kun kommer et par gange om året
3. Sæt et fast beløb af hver måned til en buffer, selv et lille beløb, så uforudsete udgifter ikke vælter budgettet
4. Aftal en fast dag i måneden, hvor I sammen kigger på kontoudtoget og justerer posterne, der ikke stemte
5. Lad den unge selv styre budgettet fra dag ét, men vær tilgængelig som sparringspartner de første måneder

Gode vaner, forældre og undervisere kan give videre

• Vis den unge, hvordan man læser et kontoudtog og genkender de faste poster
• Tal åbent om, hvad der sker, hvis en måned går i minus, og hvordan man retter op uden panik
• Fremhæv, at en lille fast opsparing hver måned er en vane, ikke et spørgsmål om beløbets størrelse
• Sæt ord på forskellen mellem faste og variable udgifter, så den unge selv kan kategorisere nye poster
• Undgå at overtage kontoen eller betale for meget for den unge, da det udsætter læringen

Det vigtigste princip er, at budgettet skal være den unges eget, bygget med hjælp, ikke overtaget af en voksen. Målet er en vane, der holder, længe efter SU-udbetalingen er skiftet ud med en lønseddel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget skal en ung sætte af til opsparing hver måned?

Der findes intet facit, men princippet om at sætte et fast, mindre beløb til side hver måned, inden resten af pengene fordeles til andre poster, er mere holdbart end at spare op med det, der måtte være tilbage til sidst. Selv et lille, konsekvent beløb bygger en vane.

Hvordan laver man et budget for en studerende, der lige er flyttet hjemmefra?

Start med at liste den faktiske indtægt, for eksempel SU-satsen fra su.dk, og træk faste udgifter fra én ad gangen. Brug de første par måneder som en testperiode, hvor budgettet justeres, når virkelige tal fra kontoudtoget kommer ind.

Hvad gør man, hvis pengene ikke rækker til slutningen af måneden?

Se sammen på, hvilke poster der afveg fra budgettet, og om det var en engangsudgift eller et tilbagevendende mønster. Ofte handler det om at flytte penge fra en overvurderet post til en undervurderet, snarere end at hele budgettet skal laves om.

Det første budget bliver sjældent perfekt fra start, og det er heller ikke pointen. Vigtigst er, at den unge lærer at se sammenhængen mellem indtægt og udgifter, og at der er en voksen at spørge, når tallene ikke stemmer.