Sådan vælger du det rigtige hamsterbur

Dette indhold er sponsoreret.

Et af de mest populære kæledyr til små børn må være en hamster. De er små, nuttede og nemme at holde, og derudover behøver de ikke alverdens plads. De er sjove at se på, og små børn kan lære meget af at holde hamster.

Men selvom hamsteren er et fantastisk kæledyr, som er nemt at holde af og tage sig af, så kræver det stadig en del overvejelser at holde hamster. Disse går ofte på valget af bur, for en hamster kræver faktisk en del plads i forhold til sin størrelse for at trives.

Derudover gælder det, at en hamster som udgangspunkt er en enspænder, og fungerer dårligt i bur med andre hamstere. De kan faktisk komme op at slås og skade hinanden gevaldigt, hvis flere hamstere holdes i samme bur.

Selv små dyr behøver store bure

Det er altså vigtigt, at man køber separate bure til sine hamstere. Et hamsterbur kommer selvfølgelig i mange størrelser, former og farver, men det gælder generelt, at hamstere er meget aktive og kræver en del aktiviteter for at være tilfredse. De kræver også en del plads i forhold til deres størrelse, og det gælder således, at en guldhamster ikke bør have et bur på mindre end 80 x 40 x 35 cm, mens en dværghamster ikke bør have et bur på mindre end 50 x 40 x 25 cm. Der skal desuden være plads til både rede og aktiviteter som hjul og gemmesteder samt et område til toilet.

Derudover er man også nødt til at overveje, hvor stor afstand der er mellem burets tremmer. Dette gælder især, hvis man har eller får hamsterunger. Her bør afstanden ikke være mere end 1 cm, da de små hamsterunger ellers kan klemme sig ud mellem tremmerne. Hamstere er generelt heller ikke gode til træk, så derfor er det vigtigt ikke at placere lige under et vindue.

Sådan indretter du dit hjem med plads til et hamsterbur

Når man skal holde hamster, opdager man også, at udvalget af hamsterbure er meget stort. Derfor er der også gode chancer for at finde det helt rigtige bur, der både lever op til kravene for et godt hamsterliv, og som samtidig passer godt ind i ens hjem. Et flot børnetapet på børneværelset kan danne en god baggrund for et hamsterbur.

Køber man et hamsterbur i prangende farver, kan man drage fordel af et roligt tapet i neutrale farver for at kontrastere det vilde bur. Ønsker man et mere stilrent look, kan man med fordel købe et hamsterbur i neutrale farver som sort, mørkegrønt eller mørkeblåt. Derudover er det også blevet utroligt populært med hamsterbure og tilbehør i naturfarver og træ, som blender utrolig godt sammen med de fleste former for tapet i rolige mønstre og farver.