Teenagere, hud og selvværd i puberteten

Annonce

Puberteten sætter gang i meget på én gang. Kroppen skifter, humøret svinger, og huden begynder ofte at opføre sig anderledes, end den gjorde i barndommen. For mange unge fylder netop huden mere, end voksne umiddelbart tror.

En bums er sjældent bare en bums, når man er 14 år. Den kan påvirke, om man har lyst til at møde op til fest, række hånden op i timen eller stille sig foran et kamera. Derfor er hud og selvværd tættere forbundet i teenageårene end i de fleste andre perioder af livet.

Hvorfor huden ændrer sig i teenageårene

Under puberteten stiger produktionen af kønshormoner, og det påvirker blandt andet talgkirtlerne i huden. Huden bliver ofte mere fedtet, og porer kan tilstoppe lettere end før. Det er en helt almindelig del af at vokse op og rammer langt de fleste unge i en eller anden grad.

Nogle oplever kun lidt urenheder i en kort periode, mens andre kæmper med det i flere år. Der er stor forskel fra person til person, og det siger ikke noget om, hvor godt man passer på sig selv. At forstå det biologiske bag hjælper mange unge til at tage det mindre personligt.

Sådan støtter du en teenager der er ked af sin hud

Som forælder eller voksen omkring en teenager kan det være svært at vide, hvornår man skal sige noget, og hvornår man skal tie. Et velment råd om at drikke mere vand kan let lande som kritik. Det bedste udgangspunkt er ofte at lytte først og løse bagefter.

Undgå at bagatellisere. At sige “det ser da ikke så slemt ud” kan føles afvisende, selvom det er ment som trøst. Anerkend i stedet at det fylder, og spørg hvad den unge selv har lyst til at gøre ved det.

Vær også opmærksom på, hvordan I taler om udseende i familien generelt. Børn og unge opfanger de kommentarer, de voksne kommer med om deres egen krop og hud. Et roligt og accepterende sprog derhjemme smitter af på, hvordan den unge ser på sig selv.

Gode rutiner hjemme uden pres

De fleste unge klarer sig langt med enkle vaner. En mild rensning morgen og aften, rene hænder væk fra ansigtet og rene pudebetræk gør en forskel for mange. Det behøver hverken være dyrt eller kompliceret.

Det vigtigste er, at rutinen er til at holde fast i. En overkommelig plan, der bliver fulgt hver dag, virker bedre end et stort udvalg af produkter, der står ubrugte. Færre trin er ofte det, der gør, at den unge faktisk fortsætter.

Advar samtidig mod trangen til at klemme og pille. Det kan forværre irritationen og i nogle tilfælde efterlade mærker. Hvis den unge har svært ved at holde fingrene væk, kan det være et tegn på, at frustrationen er ved at tage over.

Når hjemmepleje ikke er nok

Nogle gange rækker de gode vaner ikke. Hvis huden bliver ved med at drille trods en fast rutine, eller hvis det tydeligt går ud over trivslen, kan det være tid til at få den vurderet af en fagperson frem for at blive ved med at prøve sig frem på egen hånd.

Der er nogle tegn, der er værd at være opmærksom på:

  • Urenhederne bliver ved i mange måneder trods en fast, mild rutine.
  • Huden er ofte øm, rød eller betændt, ikke bare fedtet.
  • Den unge undgår sociale sammenhænge på grund af huden.
  • Der begynder at komme mærker eller ar efter urenhederne.
  • I har prøvet mange produkter uden at finde noget, der passer.

Genkender I flere af punkterne, kan det give mening at søge professionel hjælp. En autoriseret behandler kan se på huden med et fagligt blik og vejlede ud fra netop den unges situation, i stedet for at man selv gætter sig frem. Bor I på Sjælland, kan en professionel ansigtsbehandling i SlagelseReklamelink være et konkret sted at starte samtalen om, hvad der er relevant.

Vil I gerne danne jer et overblik først, findes der uafhængige oversigter, hvor man kan sammenligne behandlinger og tjekke autorisationer, inden man booker. En guide til kosmetiske klinikkerReklamelink gør det lettere at finde et sted, der passer til jeres behov og område, uden at man skal ringe rundt i blinde.

Konklusion

Hud i teenageårene handler om mere end kosmetik. Den hænger sammen med selvværd, og den fortjener at blive taget alvorligt uden at blive gjort til et større problem, end den er. Med enkle vaner derhjemme, et støttende sprog og hjælp fra en fagperson, når det er nødvendigt, får de unge det bedste udgangspunkt for at komme godt gennem en periode, hvor rigtig meget er nyt på én gang.