Skal ferien bruges hjemme? Og kan det lyde som et lidt uoverskueligt projekt med et eller flere små børn? Så har vi her samlet en række idéer til aktiviteter som du kan underholde familien med denne ferie.
Sjov i vand
Der er ingen tvivl om, at det er et oplagt valg at finde aktiviteter som, indeholder vand. Om sommeren kan det være en tur på stranden eller sjov med en havesprinkler i haven. På andre årstider kunne det være en tur i svømmehallen. Hvis du også vil sikre at aktiviteten er for forældrene, så kan et udendørs spabad eller vildmarksbad også være en sjov aktivitet for både voksne og børn. Er hele familien nogle vandhunde, kunne man også besøge et af Danmarks vandlande. De findes flere steder i landet, og kan uden tvivl være en skøn oplevelse for hele familien. Nogle steder kan du endda købe både dagsbilletter og årskort.
Dejlige oplevelser i naturen
Hvis familien ikke er fyldt med vandhunde, så er der selvfølgelig andre måder at få brændt noget krudt af. En tur på en naturlegeplads, dyrehave eller lign. kan være en fantastisk aktivitet som giver frisk luft og røde kinder hos hele familien. Det kan her være oplagt at medbringe madpakke og selvfølgelig varm kaffe til forældrene. Hvis turen går i skoven, kan man jo lede efter kogler eller sjove biller – alt efter temperament.
Hjemme er godt
At være ude af huset kan især med små børn, godt være en opslidende affære for forældrene. Derfor kan det være rart, at have nogle dage hjemme også. Måske skal der bages småkager? Eller laves snobrød over bål i haven? Trænger både børn og voksne til lidt down-time som stadig kan betragtes som kvalitetstid, så kan man lave hjemmebiograf. Gå all-in med popcorn, hjemmelavede billetter og dæmpet belysning. Garanteret hygge (og afslapning) for hele familien.
Kreative aktiviteter kan også være en god måde at spendere tid sammen – og giver børnene mulighed for at udfolde sig kreativt. Tilpas aktiviteten efter barnets alder. Måske skal i male på sten, lave kastanje-figurer eller male en kop til bedsteforældrene? Mulighederne er lige så uendelige som jeres fantasi.
Heldags aktiviteter for hele familien
Trænger i virkelig til at komme afsted og få en oplevelse? Så skal i måske pakke rygsækken og tage på en heldagstur. Måske til en forlystelsespark, på et (børnevenligt) museum eller måske bare ud i det blå? Børn kan ofte få meget sjov ud af et sceneskift – så det er bare med at lade fantasien flyde. Måske skal I en tur til Vesterhavet og samle flotte sten og muslingeskaller? Eller tage ud og finde de efterhånden velkendte trætrolde ’de skjulte kæmper’, som efterhånden kan findes flere steder i landet. Alle ture bliver i hvert fald bedre med plads til udforskning og leg, og en solid madpakke til at holde humøret oppe.