Mange unge havner i dyb gæld inden de fylder 25 år

I Danmark er der desværre en kedelig tendens til, at mange unge er i dyb gæld allerede inden, at de er fyldt 25 år. Det er flere årsager til, at unge bliver forgældet, men særligt en årsag skal fremhæves; nemlig kviklån.

Kviklån er en relativ ny form for lån. Oftest bliver lånet udstedt af en lånevirksomhed, der ikke er en regulær bank. Derfor stiller lånevirksomheden også nogle mere lempelige krav til låneren. Til gengæld har lånet en væsentlig højere rente end et banklån. Netop derfor kan mange unge nemt ende i en spiral af gæld, som de ikke kan komme ud af.

Hvad er et kviklån?

Et kviklån er et mindre beløb, du som låner har mulighed for at låne af et pengeinstitut. Ofte vil selve låneprocessen være hurtig. Det er altså ikke noget sjældent syn, at du ved denne lånetype får udbetalt pengene samme dag, som ansøgningen bliver udfyldt.

Som nævnt er det ikke bankerne, der bevilliger denne type lån, det er derimod diverse lånevirksomheder. Det er blandt andet derfor, at selve låneprocessen kan gå så hurtigt. Det kræver nemlig ikke noget forudgående møde med en bankrådgiver. I stedet forløber hele ansøgningsprocessen digitalt.

Derfor kan det nemt gå galt med kviklån

Med et kviklån er der ofte en kort løbetid. Det vil altså sige, at du som låner skal betale lånet tilbage relativt hurtigt. Ofte skal lånet tilbagebetales måneden efter.

Men det er ikke kun selve lånebeløbet, der skal betales tilbage. Det er også renterne. Derfor skal du som låntager altså betale et højere beløb tilbage, end du har lånt. Hvis du så ikke har pengene måneden efter, kan du hurtigt ende med en gæld, som du ikke kan komme ud af.

Hvis du ikke selv har pengene, skal du finde en anden løsning med lånevirksomheden. Blandt andet tilbyder nogle lånevirksomheder, at du kan udskyde din betaling mod betaling. Det hjælper dig måske her og nu, men det medfører også, at din gæld bliver større på sigt.

Vær opmærksom på ÅOP

Pas på kviklån, når du vil låne penge. Uanset hvilken type lån du vil optage, skal du altid kigge på ÅOP. Det er nemlig dette begreb, der fortæller dig, hvor dyrt dit lån egentlig er. ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Det er med andre ord dette begreb, der oplyser hvor dyrt selve lånet er.

Når det kommer til kviklån, er ÅOP altid høj. Typisk er den oppe omkring de 25%.

Det koster et kviklån

Hvis du overvejer at optage et lån, skal du vide, at du skal tilbagebetale mere end blot selve lånet. Hvis du før har lånt penge af dine forældre eller venner, har du formentlig været vant til, at du kun skal betale beløbet tilbage.

Hvis du eksempelvis har lånt 100 kr. af din far, har du kun betalt de samme 100 kr. tilbage. Med lån er det anderledes. Her skal du både betale lånebeløbet tilbage, renten samt eventuelle stiftelsesgebyr. Derfor kan et lån – særligt et kviklån – hurtigt blive en dyr affære.