Sådan kan du spare penge på din boligindretning

Boligindretning er en lettere tidskrævende opgave. Boligindretning kan dertil hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke er varsom med dine midler.  Overvejer du at indrette din bolig på ny? Vi giver dig 5 tips til, hvordan du kan spare penge på din boligindretning.

Ryd op

Før du går i gang med at købe møbler, dekorationer og andre ting til boligen, bør du rydde op i de ting, du allerede har. Mange af os har en tendens til at miste overblikket over de mange ting, vi erhverver os i løbet af et liv, og derfor kan det sagtens ske, at du faktisk allerede har langt de fleste af de ting, du skal bruge i boligen.

Sælg gamle ting videre

Når du har ryddet op i dine ting, kan du begynde at overveje, om du kan skille dig af med noget af dét, du har i hjemmet. Du tænker måske, at ingen vil have dét plettede sofabord, du har haft stående i et årti, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet. Går du online, vil du opdage, at der findes rigtig mange mennesker, der er villige til at betale gode summer for de ting, som du ikke længere selv bruger.

Køb brugt

Nogle boligting bør du selvsagt købe fra ny. Dét gælder blandt andet lagener, køkkenredskaber og planter. Men når det kommer til møbler, kan det sagtens betale sig at købe brugt. Hvis du besøger og købe ind fra et ganske almindeligt bolighus, kan en ny sofa snildt koste dig 15 eller 20.000 kr. Derimod vil du typisk kunne få en brugt sofa for kun et par tusinde. Sørg blot for at tage ud og se, mærke og prøve sofaen, før du endeligt siger ja tak til at gennemføre handlen.

Sammenlign priser og produkter

Det kan ske, at du har fået øje på en ny seng, sofa eller bogreol, som du næsten ikke kan leve foruden. Og af og til må du trods alt gerne forkæle dig selv. Men før du bestiller møblet hjem, kan det være en god idé at sammenligne forskellige prissætninger, så du er sikker på, at du ikke kommer til at betale mere for dit nye møbel end højest nødvendigt. Dertil bør du overveje at læse nogle testoversigter igennem for at afdække, hvilke modeller, det bedst kan betale sig at investere i. Klik og se flere testvindere i form af for eksempel pizzaovne, minikøleskabe og tæpperensere.

Sæt en grænse

Sidst men bestemt ikke mindst er det vigtigt, at du sætter en grænse for dine indkøb. Når vi først er gået i gang med at købe ind, kan det af og til være svært at stoppe igen, og følgelig kan du for eksempel overveje at lave en aftale med dig selv om, at du maksimalt må bruge 3.000 kr. om måneden i tre måneder på at optimere din bolig.